Meget har ændret sig, siden Mette Frederiksen for første gang tonede frem på de danske tv-skærme og bekendtgjorde, at hverdagen, som vi kendte den, snart skulle ændre sig drastisk. Danskerne har siden da gennemlevet nedlukninger og genåbninger, restriktioner og reaktioner. Hverdagen har ændret sig, men det har danskerne måske også. Noget tyder i hvert fald på, at nogle af de ændringer, coronapandemien medførte, har bidt sig fast. Og der er heldigvis også positive ændringer at få øje på.
Danskerne har fået øjnene op for det lokale
Da verden lukkede ned, var det pludselig nemmere at få øjnene op for alt det, Danmark har at tilbyde. Sommerhuse blev med ét en mangelvare. De danske byer og turistområder bugnede med rejselystne danskere på jagt efter en oplevelse inden for landets grænser. Naturen trak fulde huse, ligesom mange danskere benyttede sig af lejligheden til at få set den by på Danmarkskortet, de aldrig før havde fået besøgt.
Mad og drikke er normalt en stor del af rejseoplevelsen for mange. Men under coronapandemiens hærgen har danskerne måttet undvære italienske pizzaer, græsk feta og franske croissanter. Heldigvis er mange blevet mindet om, at Danmark ikke står tilbage for sine europæiske naboer. Vi kan spise rygeost på Fyn, rugbrødslagkage i Sønderjylland og sol over Gudhjem på Bornholm. Det hele kan skylles ned med lokalt producerede kvalitetsdrikke som f.eks.
dansk gin, der de senere år har vundet mere og mere frem.
Mere ro og fokus på det nære
En anden positiv konsekvens af coronapandemien har for mange været, at samfundet er blevet tvunget ned i et lavere gear. Fødselsafdelinger beretter om, at nybagte familier nyder godt af de færre besøgende på fødegangen. Den større ro giver simpelthen bedre forhold for mor og barn-tilknytningen. Der har i mange familier også været bedre tid til at være sammen uden forstyrrelser, fordi familiekalenderen af gode grunde har været mindre presset af aftaler og deadlines.
I landets daginstitutioner har man også mærket de positive effekter af coronarestriktionerne. Børnene har typisk været delt op i mindre grupper for at imødekomme afstandskravet. Det har imidlertid vist sig, at mange børn trives rigtig godt i de mindre grupper. Der har også været langt færre fremmede voksne i institutionerne, fordi forældre har været forment adgang. Især for de mindste børn har det givet en kærkommen ro og tryghed.
Ændringer på arbejdspladsen
På mange arbejdspladser har man fået øjnene op for fordelene ved hjemmearbejde. For måske behøver alle medarbejdere ikke at møde ind hver dag. Møder kan vise sig at være mere effektive, hvis de afvikles virtuelt, fordi medarbejderne sparer transporttid. Trivslen i det fælles kontormiljø kan påvirkes positivt af færre mennesker og mindre larm. Og medarbejdernes familier kan have nemmere ved at få enderne til at mødes, når forældre kan arbejde hjemmefra. Alt sammen er det faktorer, der giver gladere medarbejdere og i sidste ende en sundere forretning.
Det er nok de færreste, der ikke hellere havde været coronapandemien foruden. Men det er også de færreste, der kan nægte, at vi har lært noget under krisen, der er værd at tage med videre.
